Vi er …
… meget forskellige.
Vi er …
… meget forskellige.
Vi er lakrids og chokolade, bogen og filmen. Vi er ordene og teknikken. Vi har arbejdet hver for sig, og nu arbejder vi sammen. Han kan ikke sætte en sætning sammen uden assistance udefra, og hun mener bestemt, at tekniske problemer løses bedst med eder og forbandelser. Til gengæld har hun ordene (også de pæne), og han har tekniske løsninger nok til at fylde et badekar. Og vi er begge to ctrlfreaks galore inden for hvert vores felt. Så faktisk et ret godt business-match.
Og forresten – vi er også gift. Altså med hinanden. Det går op og ned. Men mest fremad.
Tilsammen udgør vi et bette bureau, en lille two-people army bevæbnet med mus og pen, som hjælper små og mellemstore virksomheder med onlineopgaver.
Lune tanker og gode vibes herfra.
Johnny og Charlotte
Nu kender du os en lille my bedre. Hvis det kilder i nakken, og du sidder med fornemmelsen af, at vi kunne være et godt match – hvorfor så ikke banke på?