Tekstforfatter Odense

Tekstforfatter Odense
Tekstforfatter Odense

Som tekstforfatter i Odense er det noget af en ære at vide, at bare nogle få kilometer fra hjemmekontoret boede engang en af verdens største historiefortællere. Denne skribent over alle skribenter skrev tekster og historier om alt, hvad han så – i Odense og alle andre steder. Men fra Odense gik hans verden, og han gav os grimme ællinger, havfruer og indbildske mænd i undertøj. Hver en odenseansk tekstforfatter må i al ydmyghed gøre en indsats for at aflure metoderne til brug af dette fantastiske billedsprog. Jeg taler naturligvis om hr. Andersen.

Kan man, som tekstforfatter i Odense, slå sig på, at man deler by med sådan et talent? Nok ikke. Men man kan være sig bevidst, at skriver man gode historier, er det kun, fordi man er så priviligeret at kunne stå på skuldrene af litteraturgiganter som ham.

Leder du efter en tekstforfatter i Odense?

Sikken et held! Jeg bor og arbejder som tekstforfatter i Odense, og det er derfor, du har fundet mig. Er det ikke sjovt, som verden (læs: Google) så fint serverer lige det, du har brug for?

Siden du har søgt efter ’tekstforfatter Odense’, antager jeg et par ting om dig. Bare rolig, der er kun tale om ganske fredelige og logiske konklusioner, som fx at du selv har en virksomhed i Odense. Der kan jo være så mange grunde til, at du gerne vil finde en tekstforfatter, der arbejder tæt på dig og din virksomhed.

Tekstforfatning fra Odense til hele verden

Måske har du bedt Google om et udvalg af tekstforfattere fra Odense, fordi du bare gerne vil støtte mindre virksomheder i dit nærområde. I så fald virker du som et rart og sympatisk menneske. Og dig har jeg da bestemt lyst til at arbejde sammen med om at skabe originalt tekstindhold af den kvalitet, du og søgemaskinerne efterspørger.

Tekstforfatning for virksomheder såvel som for privatpersoner kan foregå på tværs af store afstande uden problemer. For det fiffige er jo, at produktet er digitalt. Derfor behøver vi hverken brevdue eller drone for at samarbejde over lange afstande. Men …

64.000-dollar-question, ladies and gentlemen …

Hvorfor skulle du vælge en tekstforfatter fra Odense, hvis du selv sidder i (indsæt din by)?

Du skal ikke vælge tekstforfatter på udelukkende baggrund af fordelagtig geografi. Nej, meget bedre er det, når du vælger skribenten på baggrund af stil, kvalifikationer og kemi. Tekstsamarbejdet er trods alt et personligt samarbejde om et produkt med unikt DNA.

Har du alligevel svært ved at abstrahere fra de lavpraktiske, geografiske udfordringer, der kan være forbundet med et langdistanceforhold? Frygt ej. Jeg er aldrig langt væk for min mail, og svartiden er næsten ikke til at få øje på. Det bliver så godt!

SEO tekstforfatning i Odense

Jeg er ikke den eneste tekstforfatter i Odense, men jeg vil være anderledes og skille mig ud fra de andre. Jeg arbejder hver dag på at rage mere SEO-viden til mig. Den famøse ‘rygsæk’ med viden og erfaring, der hænger på mine skuldre, er efterhånden ret stor. Jeg tror snart, at den må skiftes ud med en rullekuffert.

Stjerner

Du ved det måske ikke, men du leder ikke bare efter en dygtig tekstforfatter her i Odense. Du leder også efter en velskrivende og SEO-kyndig skribent tæt på dig. Det er ikke sikkert, at du fisker efter en SEO-tekstforfatter. Men da tekstindholdet nu spiller sådan en hypervigtig rolle for din samlede SEO-indsats, hvorfor så ikke beholde den skribent, du netop har fået på krogen? Bare et forslag.

Stjerne